HVOR KAN JEG OPLADE MEGANE E-TECH ELECTRIC?
Opladning af Megane E-Tech electric:
• Hjemme skal du bruge et flexikabel og mest effektiv i din egen ladeboks.
• Under kørsel kan du oplade ved en af de mange offentlige ladestationer, hvor du kan lade op til 22 kW AC. Flere og flere steder opstilles også hurtigladestationer, så du kan lade med op til 130 kW DC. Brug ruteplanlæggeren til at lokalisere den nærmeste ladestation.
HVOR LANG TID TAGER DET AT OPLADE MEGANE E-TECH ELECTRIC?
Opladningstiden på Megane E-Tech electric varierer afhængigt af den valgte lademetode.
KAN JEG OPLADE MIT BATTERI, SELVOM DET IKKE ER TOMT?
Batteriet i Megane E-Tech electric har ingen “hukommelseseffekt”.
Det er udstyret med lithium-ion-teknologien, som er den bedste på markedet. Det optimerer din rækkevidde, hvilket betyder at du kan oplade efter behov, selv delvist, uden at risikere at reducere ydeevnen.
HVORDAN KAN JEG PLANLÆGGE AT OPLADE MEGANE E-TECH ELECTRIC?
Ved hjælp af My Renault-appen kan du fjernstyre opladningen af din Megane E-Tech electric.
Skal du oplade bilen? Aktiver opladningen af din bil derhjemme med din smartphone.
HVOR MANGE KILOMETER KAN JEG KØRE MED MEGANE E-TECH ELECTRIC?
Med 60 kWh batteriet kan du køre op til 442 km (WLTP) og op til 300 kilometer på motorvejen på en fuld opladning.
Med 40 kWh batteriet kan du køre op til 300 km* (WLTP) og op til 200 kilometer på motorvejen på en fuld opladning.
*tilgængelig Evolution Extended Range version.
Standardopladning:
Med standardopladning, i hjemmet eller ved en offentlig ladestander, oplader Megane E-Tech electric op til 50 km rækkevidde på én time. Du kan dermed oplade dit batteri fuldt over en nat (syv til ti timer afhængigt af batteriet). Denne opladningstype er også kompatibel med alle offentlige ladestandere, herunder DC-hurtigladere (der primært findes på motorveje), hvilket oplader 200 km (WLTP) på ~30 minutter med en maksimal effekt på 85 kW.
Boostopladning:
Udover hjemmeopladning kan du nyde den fulde kraft af offentlige AC-ladestandere op til 22 kW. Også kompatibel med DC-hurtigopladere for at genvinde op til 200 km (WLTP) på ~30 minutter med en maksimal effekt på 85 kW.
Superopladning:
Ideelt til opladning hjemme ved 7 kW enkeltfasede ladestationer for en fuld opladning i løbet af natten (syv til ti timer afhængigt af batteriet). Også kompatibel med DC-hurtigopladere for at genvinde op til 300 km (WLTP) på 30 minutter med en maksimal effekt på 130 kW.
HVORDAN KAN JEG OPTIMERE BATTERIETS RÆKKEVIDDE?
Megane E-Tech electric er udstyret med et regenerativt bremsesystem. Når bilen bremser eller sagtner farten, genvindes energien til at oplade det elektriske batteri og optimere dets rækkevidde.
Du kan desuden drage fordel af openR link med indbygget Google* for at optimere din rækkevidde i realtid og planlægge din rute med ladepunkter undervejs.
*Google, Google Play, Google Maps, Waze og andre mærker er varemærker tilhørende Google LLC.
JEG TILBAGELÆGGER STORE AFSTANDE. ER MEGANE E-TECH ELECTRIC DEN RIGTIGE BIL FOR MIG?
Megane E-Tech electric er perfekt egnet til lange køreture, da den er udstyret med et 60 kWh batteri og har en ladeeffekt på op til 130 kWh. Den har en rækkevidde på op til 442 km (WLTP) og op til 300 km på motorvejen med 130 km/t.
Ruteplanlæggeren er den perfekte assistent på lange køreture. Aktivér den på dit multimediesystem for at planlægge din rute. Den hjælper dig med at tilpasse dine kørselsforhold i realtid og guider dig til tilgængelige ladestationer.
HAR TEKNOLOGIEN OM BORD INDFLYDELSE PÅ MIN RÆKKEVIDDE?
Elektronisk udstyr, herunder radio, lys og andet, har minimal indflydelse på rækkevidden i din Megane E-Tech electric.
Du skal tillægge dig gode vaner og udvikle en mere afslappet og energieffektiv kørestil for at optimere din dagelige rækkevidde!
HVILKET KABEL KAN JEG BRUGE TIL AT OPLADE MEGANE E-TECH ELECTRIC?
Din Megane E-Tech electric er udstyret med et mode 3 type 2 kabel som standard. Du kan forbinde dette kabel med din ladeboks i hjemmet eller med enhver offentlig ladestation med AC-opladning.
Hvis en ladestander ikke er tilgængelig eller du undtagelsesvist har brug for et at lade derhjemme, skal du have et mode 2 “flexicharger”* kabel til din Megane E-Tech electric. Det skal betragtes som et nødkabel og ikke som den daglige opladningsmetode.
Alle versioner er som standard udstyret med en DC-hurtigoplader (maksimal effekt på 130 kW eller DC 85 kW afhængigt af version), hvilket er kompatibel med højeffekt ladestationer placeret langs motorveje. Der er intet behov for yderligere kabler til denne opladningsmetode. Kablerne tilkobles direkte til standeren. Fuldstændig ligesom at tanke med en pumpe.
*fås som ekstraudstyr til alle versioner.
KAN JEG FORBINDE MEGANE E-TECH ELECTRIC MED ET ALMINDELIGT STIK I HJEMMET?
Brug et mode 2 “flexicharger”*-kabel til at forbinde Megane E-Tech electric med et standard 2,3 kW stik i hjemmet. Denne ladefunktion er egnet til lejlighedsvis brug, når en ladestander ikke er tilgængelig. Det tager mellem 20 og 30 timer at lade din bil helt op. Og er som sagt en opladningsmetode, der kun bør benyttes undtagelsesvist.
Vi anbefaler klart, at man installerer en 11 eller 22 kW ladeboks hjemme, som er langt mere effektiv og oplader din elbil hurtigere.
HVORDAN FINDER JEG OFFENTLIGE LADESTATIONER?
Forbind dig med Google Maps i din Megane E-Tech electric og bliv guidet til den nærmeste ladestation.
Med ruteplanlæggeren til elbiler kan du organisere dine pitstop og opladninger, så du kan komme frem til dit bestemmelsessted med sindsro. Den viser dig endda ladeeffekt og pris.
HVOR MEGET KOSTER DET AT OPLADE?
Gang dit batteris samlede kapacitet med prisen pr. kilowat time. Selv om den gennemsnitlige opladningspris varierer afhængigt af visse kriterier (batteriniveau, elektricitetsudbyder, kabel type), kan du alligevel få en relativt nøjagtig vurdering af dine udgifter til opladning.
I Europa er den gennemsnitlige opladningspris pr. 100 km vurderet til mellem 2 og 4 euro, afhængigt af land.
I hjemmet kan du drage fordel af off-peak-takster for at reducere dine udgifter til opladning.
HVAD ER FORDELENE VED MEGANE E-TECH ELECTRIC MED HENSYN TIL VEDLIGEHOLDELSE?
Vedligeholdelse af Megane E-Tech electric er nem. Intet behov for olieskift eller udskiftning af tandrem!
Det samme gælder bremseklodser og -skiver. Deres levetid er betydeligt længere, fordi du bruger bremsepedalen mindre ofte med regenerativ bremsning.